tidligere foredrag

INDUSTRIENS

FOREDRAGSFORENING

 

- Bliv klogere, bliv underholdt, bliv provokeret!

TIDLIGERE FOREDRAG

Palle Jensen

Glimt i øret 

Palle Jensen giver med glimt i øret stemningsbilleder fra en barndom i 1950'erne og 1960'erne holdt op og fortalt på en måde, så de måske bliver genkendelige for erindringen.

 

Palle Jensen har været sognepræst i Lindelse og Nørre Broby samt provst i Faaborg Provsti. Han gik på pension i 2015 for at pleje interessen for teologiske, kunsthistoriske og litterære emner.


Hans Walmar og Mogens Kragsig Jensen:

Middelfart Venstreblad og lensafløsningen 1919

Hans Walmar vil fortælle om avisen Middelfart Venstreblad med udgangspunkt i sin bog "Aldrig færdig, altid fremad" fra 2014.

Tidligere havde Middelfart Venstreblad en markedsandel på 70 - 90% i lokalsamfundene i den nuværende Middelfart Kommune og i visse tilgrænsende sogne, bl.a. Rørup. I Aarup havde den aflæggeren, filialavisen, Aarup Venstreblad fra 1917 - 1932.

Foredraget har fokus på avisens placering i lokalsamfundet, holdningen til husmændene og lensafløsningen. 

Forskningsbibliotekar Mogens Kragsig Jensen fortæller om lensafløsningen i 1919, lovens tilblivelse, baggrund og konsekvenser.

Loven, som blev vedtaget 4. oktober 1919, betød ophævelse af len, stamhuseog fideikommisgodser. Videre skulle besidderne mod erstatning afgive en 1/3 af jordarealet til udstykning af husmandsbrug.

Lensafløsningen berørte ca. 10 pct. af landets jord. 20.000 hektar blev udstykket til husmandsbrug.

Foredraget holdes i samarbejde med Lokalhistorisk Forening Aarup og Historisk Forening for Fyn.

Hans Walmar er tilknyttet portalen ”Aarup.dk” som skribent.

Mogens Kragsig Jensen er forskningsbibliotekar på Syddansk Universitet.

 

Mette Fløjborg

Sådan kommer du i gang med slægtsforskning

Vi kender allesammen fars og mors fødselsdag, men hvordan finder vi oplysninger om vores bedsteforældre og oldeforældre?

Og om dem, der er født i 1700-1800- tallet?

Og hvad kan vi forvente at finde?

Det er altid en god idé at spørge de gamle i familien, men pludselig er man selv den ældste, og der er ingen at spørge.

Mette Fløjborg vil vise, hvordan man får hul på slægtsforskningen med meget få oplysninger i bagagen.

Vi starter med mors dåbsattest og graver tilbage derfra. Undervejs finder vi spændende ting og snakker om, hvordan man holder styr på alle oplysningerne med et slægtsforskning-program.

Mette Fløjborg er formand for Danske Slægtsforskere Odense, www.dis-odense.dk

 

Flemming Både

Sigfred Pedersen – forårsdigteren

Fortælling og fællessange

Nyhavnsdigteren og forårets digter er sigende kælenavne om den folkelige digter, der har beriget os med utallige herlige viser, som Katinka, Nu går våren gennem Nyhavn, Tørresnoren og Jeg plukker fløjsgræs.

Flemming Både synger for og trækker i harmonikaen til alle fællessangene, samt fortæller om  Sigfred Pedersens liv, der begyndte i Harndrup i 1903. Han blev student fra Odense Katedralskole og senere cand.polit. Han forsøgte sig som afdelingschef i forsikringsselskabet Haand i Haand 1929, journalist ved Nationaltidende 1930-31 og litteraturanmelder ved B.T. 1933-35, men trivedes ikke med disse job. Han ville hellere leve af tilfældige jobs som skuespiller hos Co-optimisterne, filmskuespiller, revyforfatter, kabaretkunstner, restauratør og pelsfarmer.  Sigfred Pedersen debuterede 1927 med Foraarets Viser og Somrens Vers. Siden gik det slag i slag med udgivelser som romanen Valmuen, børnebilledbogen Med Connie i Zoologisk Have og en lang række vise- og digtsamlinger.

Flemming Både er bachelor i musik fra Aalborg Universitet. Han har 40 års erfaring som musiker og underholder heraf de seneste 20 år som fuldtids musiker, troubadour og foredragsholder.

 

Uwe Lindholdt

Nordboer, klimaændringer og Grønlands natur

Grønland, verdens største ø, har oplevet 3 eskimoiske og en nordisk indvandring, og med den sidste blev Grønland herpå en del af det norske og senere dansk-norske rige. Hvad skete der med disse befolkninger?

Naturen i Grønland er arktisk, hvilket betyder skovløst og under 10 grader i gennemsnit i juli måned. Der fortælles om, hvordan de grønlandske dyr og planter har tilpasset sig til det barske arktiske miljø, men også hvordan de er sårbare over for menneskelige påvirkninger bl.a. i form af jagt, forurening og klimaændringer.

Grønland er en verden for sig. Isbjerge og indlandsis er de kendteste sider af den grønlandske natur. Kolossale isbjerge i blåt og hvidt og i fantastiske former flyder i det dybblå hav. Indlandsisen - en helt ufattelig kappe af kilometer tyk is. Og forandringerne er desværre voldsommere end nogensinde. Indlandsisen smelter og trækker sig tilbage med uhørt hast. Den globale opvarmning sætter sig i dag tydelige spor. Den korte men intense sommer præges af mange smukke blomster.

Isbjørnen er det største rovdyr og er om noget dyr indbegrebet af det vilde dyreliv. Den hvide isbjørn pryder Grønlands rigsvåben som symbolet for et vidtstrakt land, der også rummer andre særprægede dyr som moskusoksen, narhvalen og hvalrossen.

Sammen med rensdyret er moskusoksen nogle af de landpattedyr, som rejsende har bedst mulighed for at opleve. Ulve, polarræve, sneharer og andre mindre landpattedyr findes også, og omkring 60 fuglearter yngler i Grønland, heriblandt havørnen.

Uwe Lindholdt er cand. scient i biologi og kemi. Han har senest arbejdet som lektor ved Aabenraa Statsskole og tidligere været ansat på Frederikshavn Gymnasium og HF og Grønlands Seminarium og Midtgrønlands Gymnasium.

Uwe Lindholdt har skrevet mange artikler om natur- og miljøforhold og naturbøger, og han holder foredrag om naturen i Grønland, klimaet og Vadehavet og er aktiv i Danmarks Naturfredningsforening.

 

Mogens Højstrup

Mit liv i Søværnet i tre generationer

Mogens Højstrup får ordet: - Jeg vil gerne beskrive mit og min families liv og oplevelser med det danske søværn igennem tre generationer over en hundredårig periode. Beskrevet ud fra fotos og oplevelser fra min barndom og via samtaler med min far, Gerner Højstrup Sørensen. Og krydret med mine egne erfaringer ved at have levet hele mit liv i og med Søværnet. Familien som sådan har haft tilknytning til Søværnet fra år 1909 til 2015.

Min farfar Svend Åge var der ganske vist ikke så længe - fra 1909 til 1911. Til gengæld var min far tilknyttet 1939 til 1980, mens jeg selv har i berøring med Søværnet fra min fødsel i 1943 til i dag. Min farfar var for sin del almindelig marinesoldat. Han kom i søværnet – eller orlogsflåden om man vil - i 1909 og tog den dengang almindelig tørn på et par år, hvor han var tilknyttet ubådstyrken. Både med sejlads i ind- og udland. Han sejlede senere hen i handelsflåden med primært virke på Middelhavet.

Mogens Højstrup er født 1943 i Nyboder. 1965-67 aftjente han sin værnepligt i søværnet, hvor virkede som inspektør fra 1976 til sin pensionering. I dag holder han foredrag og er tilknyttet Mødestedet Seniorhuset Odense.

 

Kåre Sundmark:

Slut fred med din medicin: Et foredrag om alt det, din læge ikke har tid til at fortælle

Det er svært at færdes i junglen af motionsfanatikere, livsstilseksperter og kostnørder, som ofte vildleder mere end de vejleder. Tit ignoreres den kendsgerning, at vi en gang imellem er nødt til at indtage et lægemiddel – og så står du forvirret tilbage med dårlig samvittighed – og prøver måske noget alternativt, det må da trods alt være bedre og sundere – eller hvad?

I foredraget vil du få redskaber og indsigt, som giver dig mulighed for bedre at kunne tage ansvar – og måske forstå din læge bedre.

Kåre Sundmark arbejdede som folkeskolelærer indtil han blev lægemiddelkonsulent med stor specialviden og internationale anerkendelser for godt salg. Han er statsanerkendt fitnessinstruktør og EU-certificeret personlig træner med fokus på træning, skade – og sygdomsforebyggelse.

 

Kurt Leth 

Om typerne, originalerne, fantasterne og skæbnerne

Kurt Leth fortæller om sit liv som reporter og journalist på TV Syd og på TV 2.

Foredraget er spækket med anekdoter og historier om nogle af de mennesker, han har mødt og lavet udsendelser med på sin journalistiske vej: Anders og Julius, luftkaptajn Stefan Rasmussen, Lis Sørensen, Ole Olsen, Cassius Clay og Finn Nørbygaard.

 

Mette Kvist Jørgensen

På besøg hos regnskovens indianere

Sammen med foredragsholderen besøger vi forskellige indianske folk, som alle har det til fælles, at de bor i eller lever af regnskoven. Først sejler vi ind til Embera-indianerne, som lever i Panamas velbevarede regnskov. De forsøger at leve efter de traditionelle principper og lærer børnene de gamle danse, sange og kunsthåndværkstraditioner.

Dernæst rejser vi ud til Kuna-indianerne, der syer de smukkeste dragter, som alle kvinder stadig bruger i dagligdagen. Kunaerne bor på 365 små koraløer ud for Panamas regnskovskyst, og de lever af regnskovens afgrøder. Et indiansk folk med stolte traditioner. Mette har besøgt dem siden hun var 22 år og er vendt tilbage med jævne mellemrum for at besøge den indianske familie, hun lærte at kende som ung. 

Så rejser vi til verdens største regnskov: Amazonas i Sydamerika. Skoven er næsten lige så stor som USA. Her besøger vi Shipibo-indianerne, som modellerer de smukkeste keramikkrukker af ler fra floderne. De bor på bifloder til den kæmpemæssige Amazonflod.   

Sidst vandrer vi ind til Ashaninka-indianerne, der ligeledes lever af og i regnskoven.

Vi lærer at spise myrer, aber, yucarødder og bananer.  Vi mærker fugten og varmen i regnskoven, og vi mærker de mange kryb, der ofte gør det svært som dansker at leve derude. Men vi mærker også den varme og glæde, de indianske folk udstråler på trods af de ofte meget barske levevilkår, som de er underlagt.

Mette Kvist Jørgensen har gennem mere end 40 år rejst og opholdt sig hos indianske folk i Mellem- og Sydamerika. Hun er uddannet antropolog og keramiker og voksede op i København, men bor i dag på Helnæs.

 

Poul Marcus

Jacob A. Riis: Den mest indflydelsesrige dansker i USA's historie

Historien om Jacob A. Riis handler om en ung mand fra Ribe, der emigrerede til USA i 1870.

I 7 år hutlede han sig gennem tilværelsen i New Yorks fattigkvarterer, indtil han blev ansat som politirapporter. Han skrev om det, han kendte på egen krop: sult og fattigdom.

Med sit kamera sørgede han for, at millioner af sultne og ekstremt fattige indvandrere ikke blev glemt, men blev trukket frem i lyset. Han blev verdens første pressefotograf og udtalte ”ordene betød ikke noget, før billederne kom.

Han var en pioner, når det gjaldt brugen af den nye teknologi magnesiumblitzen, der betød at han kunne tage fotos – og dermed dokumentere – på selv de mest skumle steder

I 1889 slår han igennem med tidsskriftsartiklen ”Hvordan den anden halvdel lever” og bliver senere af præsident Theodore Roosevelt kaldt ”New Yorks nyttigste Borger” – fordi han var var med til at sætte en social dagsorden.

Poul Marcus begyndte at fotografere en gang i 1960’erne. Senere skærpedes interessen for historien bag fotografiet. "Jeg fandt mange forunderlige, interessante og finurlige fortællinger, som jeg begyndte at formidle", fortæller Poul Marcus.

Han har fremstillet undervisningsmaterialer til folkeskoler og gymnasier. Senere tog han initiativ til at oprette Han Herred Naturcenter & Skeelslund Kunstcenter, for i 1990’erne at blive daglig leder af Århus Kunstmuseum, i dag Aros.

 

Olsens Trio

Kim Larsen - spillemand og nationalskjald

Med dette musikalske foredrag vil Olsens Trio præsentere en lang række af Kim Larsens sange og melodier.  Ind i mellem sangene vil trioen fortælle om Kim Larsen og søge at komme ind bag manden og de mange ørehængere, der er blevet hvermandseje.

Olsens Trio medbringer et sangblad med nogle af klassikerne, sådan at der kan synges med - så biosalen vil løfte sig.

Olsens Trio er Gunnar Jensen, Mogens Olsen og Christian Klemensen og har base i Middelfart.

 


Henrik Justesen

Med drabscefen på arbejde

Nogle forbrydelser bliver opklaret i løbet af få timer. Andre kræver flere politiefterforskeres vedholdende indsats gennem måneder og måske år, før end politiet kan sætte et ”opklaret-stempel” på sagen.

Drabschef Henrik Justesens vil fortælle, hvordan en efterforskning bygges op, om sporsikring samt om dagligdagen i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi.

 Henrik Justesen er vicepolitiinspektør og ”drabschef” dvs. leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi, hvor 29 efterforskere arbejder. Henrik Justesen stammer fra Nyborg og bor i dag i Svendborg. Han uddannede sig i politiet 1977-1982.


 

Gunner Steenberg

Dengang Danmark var slavenation

Danmark var aktiv i den atlantiske slavehandel og overførte på danske slaveskibe ca. 100.000 negre fra Guldkysten til Dansk Vestindien. Slavehandelen belyses med slaveskibet Fredenborgs rejse på trekantruten 1767-78 med over 264 slaver ombord fra Guldkysten, i dag Ghana, til Dansk Vestindien. Hvordan var slavernes forhold ombord? Og mandskabets? Slavernes skæbne på den danske koloni i Caribien belyses på Whim Plantation - en typisk sukkerrørsplantage på St. Croix.

Gunnar Steenberg er historiker, cand. mag og var i en årrække ansat på Skårup Seminarium. Gunner Steenberg holder i dag foredrag om begivenheder, temaer og personer, der har spillet en særlig rolle i vores historie.

 

Anne Lise Bergstedt

Spis dig til et bedre helbred med middelhavskost

Salade Nicoise, humus, græske frikadeller med agurkesalat, squashsuppe og broccolitærte med laks er eksempler på middelhavskost. Retter som smager godt og oven i kokkehuen beskytter mod livsstilssygdomme som hjerte-kar sygdomme, overvægt, mave-tarm problemer og cancer.

Middelhavskost består af masser af grønsager, bær, frugter, krydderurter, fisk, mandler, nødder og olivenolie. Foredraget tager udgangspunkt i kost som man finder i Grækenland og Italien. 

Anne Lise Bergstedt, Lundeborg er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom fra Ankerhus Husholdningseminarium, hun har arbejdet i storkøkkener som økonomaassistent og økonoma, hun har undervist på Suhr's Husholdingsskole og Aabenraa og Hillerød Tekniske Skoler samt holdt kurser for overvægtige.

 

Uwe Lindholdt

Vadehavet – Nationalpark og verdensnaturarv

Hvordan er Vadehavet og marsken dannet? Hvordan har tidevand og stormfloder påvirket området? Der fortælles om, hvordan Vadehavet og marsken fungerer som trækkende fugles spisekammer og mange fugles yngleområde og om dyre- og plantelivet i Vadehavet samt menneskers udnyttelse af Vadehavet og marsken. Hvordan ser fremtiden ud med invasive arter og global opvarmning?

Uwe Lindholdt, Aabenraa er cand.scient. i biologi og kemi fra Københavns Universitet i 1972 og blev derpå  ansat i gymnasieskolen i Frederikshavn, på Grønland og Aabenraa.

I Frederikshavn oprettede han en aktiv miljøforening i 1975, og i Aabenraa var han 1988-2004 formand for Danmarks Naturfredningsforening.

I Grønland etablerede han i 1977 den første miljøgruppe med sloganet ’Hold Grønland rent’, og i 2006 Grønlands første natur- og miljøforening, Avataq,. Endvidere har han været med på Galathea 3-ekspeditionen fra Grønland med undersøgelse af pukkelhvaler og været guide i Grønland og på krydstogtskibe i Nordatlanten.

Uwe Lindholdt har skrevet mange artikler om natur- og miljøforhold og naturbøger, og han holder foredrag om naturen i Grønland, klimaet og Vadehavet og er aktiv i Danmarks Naturfredningsforening.

 

Deniz B. Serinci

Islamisk stat og afradikalisering af unge danskere

Historien om Islamisk Stat er historien om en terrorbevægelses opståen, storhed og mulige fald – i hvert fald som militær magt i Syrien og Irak, men nok fortsat en inspirationskilde for (potentielle) terrorister i Europa og den øvrige verden. Foredraget vil komme ind på IS’ stærke mediebrug, økonomi, ressourcer og støtter i og udenfor Syrien og Irak samt om kampen mod IS og de midler – militære som ikke- militære – der er taget i anvendelse.

Foredraget handler også om radikalisering af unge med udgangspunkt i danskere – muslimer som ikke-muslimer -, der drager i krig for IS og/eller støtter og udøver terror. Videre om, hvordan man stopper radikalisering og får de unge afradikaliseret.

Deniz B. Serinci er journalist fra Syddansk Universitet og historiker fra Aarhus Universitet. Han er født i Esbjerg 1985 og bor i dag i København. Foruden dansk taler han flydende engelsk, kurdisk og tyrkisk. Han har rejst i Nordirak og Syrien, hvor han bl.a. har interviewet overlevende fra IS’ massakrer og fordri­velser. Han er forfatter til bogen ”Terrorens Kalifat” (Frydenlund, 2015).ISLAMISK STAT OG AFRADIKALISERING AF UNGE DANSEREDeniz B. SerinciHistorien om Islamisk Stat er historien om en terrorbevægelses opståen, storhed og mulige fald – i hvert fald som militær magt i Syrien og Irak, men nok fortsat en inspirationskilde for (potentielle) terrorister i Europa og den øvrige verden. Foredraget vil komme ind på IS’ stærke mediebrug, økonomi, ressourcer og støtter i og udenfor Syrien og Irak samt om kampen mod IS og de midler – militære som ikke- militære – der er taget i anvendelse.Foredraget handler også om radikalisering af unge med udgangspunkt i danskere – muslimer som ikke-muslimer -, der drager i krig for IS og/eller støtter og udøver terror. Videre om, hvordan man stopper radikalisering og får de unge afradikaliseret.Deniz B. Serinci er journalist fra Syddansk Universitet og historiker fra Aarhus Universitet. Han er født i Esbjerg 1985 og bor i dag i København. Foruden dansk taler han flydende engelsk, kurdisk og tyrkisk. Han har rejst i Nordirak og Syrien, hvor han bl.a. har interviewet overlevende fra IS’ massakrer og fordri­velser. Han er forfatter til bogen ”Terrorens Kalifat” (Frydenlund, 2015).

 

Anja Ringgren Lovén

Nigerias heksebørn

Har du nogensinde haft lyst til at gå 100% efter dine drømme? Til at følge dit hjerte og satse alt for én sag?

Anja Ringgren Lovén er kendt som den nordjyske kvinde, der opgav fast løn, materielle goder og Danmarks trygge rammer til fordel for Afrikas heksebørn. Anja har etableret sin egen nødhjælpsorganisation DINNødhjælp, og i dag bor og arbejder hun i Nigeria, hvorfra hun driver sit eget børnehjem.

Anjas foredrag handler om overtroen i Nigeria, livet på hendes børnehjem, og om at træffe valg med hjertet, om at have mod til at gå utraditionelle veje og ikke mindst om at gøre det, man er bedst til.

 

Jørn Henrik Petersen

Velfærdssamfundet, dets start og udvikling, og hvad man kan forvente i fremtiden

Foredraget vil forklare, hvordan velfærdssamfundet blev foldet ud i 1960'erne, dels som udtryk for den almindelige samfundsudvikling, dels i form af en markant forøgelse af de offentlige udgifter og i antallet af offentligt ansatte. I begyndelsen præget af udpræget velfærdsconsensus.Senere er udfordringerne dukket op og har taget til, særligt p.g.a. sparekrav. Og i dag tegner velfærdssamfundets fremtid usikker.

 

Christen Væver

Husker du Poul Erik Krogen?

Poul Erik Krogen fortalte de allerbedste jydehistorier i solidaritet med helt almindelige mennesker, der var glade for at gå til fest i forsamlingshuset, hvor festmaden - så foragteligt i visse kredse - næsten altid var suppe, steg og kage. Poul Erik Krogens humor var aldrig ond og sarkastisk, men i bund og grund venlig og kærlig.

 

Henning Frandsen

Den danske jul – Foredrag om de danske juletraditioner

Fra druk og striplege til sang og dans om juletræet

 

  • Risikerede man på noget tidspunkt dødsstraf ved at holde julestue i Danmark?
  • Var grønlangkål og skinke i årtier – måske århundreder – den foretrukne julespise hos bondebefolkningen?
  • Var det virkelig to fynske bryggerier som introducerede julebryggen på julefrokostbordet?
  • Er vores mest elskede julesang i virkeligheden en lejlighedssang tilsat krigspropaganda?
  • Er den trinde julemand med det hvide skæg en figur, som Coca Cola opfandt.
  • Og så den første danske julenisse dagens lys i Rom?

 

Dorthe Winther

De danske småøer

Livet på en småø er ganske anderledes end livet på fastlandet.  Dorthe Winther vil fortælle om succeshistorier og problemer, naturen, dvs. landskabet med fugle og fisk, færgedrift, børn og skoler, erhverv og turisme, befolkningsudvikling og fremtidsudsigterne.

 

Anja Madsen

Mit barn skal i krig

Anja Madsen udsendte i maj 2014 bogen ”Mit barn skal i krig”.

I bogen fortæller hun om de følelser, der opstår, når man skal se sin værste frygt i øjnene, nemlig angsten for at miste sit barn.

Bogen er tænkt som en håndsrækning til andre pårørende, men rummer mange paralleller til de følelser, der opstår ved andre livskriser.

 

Lis Ingemann

Bedstemor som vagabond

Jeg er ikke nogen vandrertype, snarere en lille kone i god foderstand, har Lis Ingemann sagt om sig selv. Alligevel gik hun i 12 år hver sommerferie på landevejen med en gammel barnevogn.

Det var primært i Jylland, hvor Blicher havde gået, der var målet. Som de rigtige vagabonder tilbragte hun mange nætter under åben himmel.

Hun oplevede, hvordan andre ser på en vagabond som det nederste i samfundet, mens hun blev set op til, når hun kom i den hvide kittel på hospitalet, hvor hun arbejdede.

 

Erik Clausens film: Mennesker bliver spist (2015)

Film, foredrag og debat om demens

Herluf er en pligtopfyldende mand, far og mekaniker, der i mange år har været ganske lykkeligt gift med Ingelise. Deres ægteskab er blevet lidt for meget rutine, og på det seneste har Ingelise sågar indledt en affære med en kollega. Ingelise er i fuld gang med at arrangere deres datter Gittes tredje bryllup, men det kunne Herluf nu godt undvære, for det er ham og Ingelise, der må punge ud. Og Herluf er begyndt at glemme ting. En dag melder han en bil klar på værkstedet, uden at bremserne virker, og da den kort efter kører galt, sender mester ham hjem på en tænker. Herluf er chokeret, og en dag kommer han ikke hjem, som han plejer. Ingelise og hele familien opdager, hvor meget de savner ham - og tager deres liv og relationer op til revision

 

Freya Gry Børsting

Dansk udvandring til USA

Mange danskere har i tidens løb forladt landet for at søge lykken andetsteds. Langt de fleste udvandrede til Amerika i årene 1850-1920. Hvorfor tog de af sted? Hvor slog de sig ned? Og hvad blev der af dem og deres efterkommere? Det får du svar på af Freja Gry Børsting, som også give tips til, hvordan du kan finde information om din egen familie i USA.

 

Gunnar Jensen

Norge på langs på cykel og i godt selskab

Sammen med sin dengang 21 årige søn og 19 andre motionscyklister har Gunnar Jensen gennemført en 2766 kilometer lang cyekltur fra Nordkap til Middelfart.

Turen tog tre uger og bestod af dage med uforglemmelige naturoplevelser, kørsel i mørke, kilometerlange tunneller og anstrengende bjergkørsel med susende nedfarter, der ledte tanken hen på den frie fugls flugt.

 

Sidsel Thevik

Cancer er visdom

Den 2. januar 2014 fik Sidsel Thevik diagnosen ondartet, aggressiv brystcancer med invasiv vækst og spredning til en lymfeknude i armhulen. Såfremt hun ikke lod tumoren og samtlige lymfeknuder i armhulen operere væk samt lade sig stråle og kemobehandle, ville hun ifølge kirurgen dø. Sidsel valgte dog i tillid og fordomsfrihed at gå med sin indre natur. Og det blev en fantastisk rejse ind i helbredelse, hvor den 2,5 cm store tumor nu har healet sig væk.

 

Gunner Steenberg

Reformationen i Danmark

I 1517 indledte Luther sit opgør mod den katolske kirke. Især i Nordeuropa fik Luthers evangeliske lære – frelse ved troen alene m.m. – vind i sejlene. Reformationen i Danmark har dog også en særlig dansk baggrund, nemlig borgerkrigen Grevens Fejde 1534-36, hvor et af flere blodige slag fandt sted ved Faurskov.

Borgerkrigen kulminerede med Christian III’s magtovertagelse.

Han blev den øverste kirkelige myndighed i Danmark, og paven i Rom mistede sin indflydelse. Reformationen indebar, at der nu skulle tales og synges dansk i kirkerne, afladen og klostrene forsvandt, mens katolicismen blev forbudt.

 

Ole Buhl og Mogens Hundevad

Den irske musiktradition og kultur

Mogens Hundevad, mangeårig udøver af instrumentet ,vil føre os igennem baggrundshistorie og tilblivelse af verdens mest avancerede sækkepipe.

Ole Buhl udøver og bygger af instrumentet vil fortælle om bygningen af instrumentet og de forskellige musikalske udtryksmuligheder, som der er adgang til.

Herefter vil Mogens og Ole spille airs, jigs og reels på instrumentet.

I den anden halvdel er det Reilly`s Rebels, der leverer underholdningen.

 

Søren Høgh

Hjertets øjne: En kommentar til det perfekte liv

Søren Høgs foredrag handler  om et liv i blindhed, men med et seende hjerte drevet af store visioner.

Med udgangspunkt i debatten om det perfekte liv fortæller Søren Høeg om sit besvær med at være blind og sine store åbenbaringer med samme.

Han er fyldt op med fantastiske livsanekdoter og erfaring set ud fra dette helt specielle udgangspunkt.

 

Susanne Skov Petersen

SOS Gambia: Et skole- og sundhedsprojekt

Susanne Skov Petersen er en ægte ildsjæl med lyst og evne til at hjælpe.

Det hele startede, da hun arbejdede som frivillig sygeplejerske på det lokale Health center i Serrekunda, Gambia, i vinteren 2004/2005. Under opholdet i landet fik hun et godt kendskab til de venlige og imødekommende gambianere, og specielt børnene fandt vejen frem til hendes hjerte. Dette resulterede i, at hun selv begyndte at sponsorere børn. Senere hjalp familie, kolleger og bekendte.

 

Bjarne Jensen

På job i den 3. verden og andre rejseoplevelser

Bjarne Jensen tager med udgangspunkt i et job i Malaysia en tur rundt i nogle af verdens urskove, bl.a. den asiatiske, sydamerikanske og australske jungle og en enkelt europæisk urskov.

Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud i 1989 gav mulighed for et job i det nordlige Sibirien i et mineområde, der har virket som en Gulaglejr og ejet af KGB. Et meget specielt job, præget af forurening og vodka.

Forskellen mellem rig og fattig er enorm i det indiske subkontinent, men Bhutan i Himalayabjergene er en undtagelse. Her er lykke vægtet højere end økonomisk udvikling – og her oppe i bjergene mødte Bjarne en dansker fra Nairobi med forbindelser til Aarup og Assens.

 

Palle Petersen

Skovbylejren

Skovbylejren ved Bogense rummede i årene 1945 til 1948 ca. 1200 ud af de ca. 250.000 flygtninge, der kom til Danmark i slutningen af 2. verdenskrig - især fra de gamle tyske østområder.

Flygtningestrømmen var en direkte følge af, at Tyskland var ved at tabe krigen, som betød at den Røde Hær rykkede frem og polakkerne gjorde oprør.

Det betød den største etniske udrensning, som verden formentlig har set, efter at tyskerne først i årene 1939-43 havde undertrykt de østeuropæiske folk, myrdet ca. 20 mio. russere og var nået frem til Stalingrad, i dag Volgograd.

Efter det voldsomme slag ved byen omkring jul/nytår 1942/43 fik russerne efterhånden overtaget, de allierede gik i land i Syditalien og Tyskland kom i defensiven.Senere kom så også landgangen i Normandiet den 6. juni 1944.

Det betød meget barske tider for de store tyske grupperinger i Østeuropa, og 13-14 mio. mennesker, især tyskere, måtte flygte i den barske vinter med 20-25 graders frost til fods eller på hesteryg, hvis man var heldig.

Fra Østpreussen flygtede 2½ mio. tyskere, fra Pommern ca. 3 mio., fra Schlesien i det nuværende sydlige Polen ca. 3 mio. og fra Sudeterlandet i det nuværende Tjekkiet, ca. 3½ mio. Desuden måtte tyskerne også flygte fra mange andre østeuropæiske enklaver, hvortil deres familier i mange tilfælde var rejst ud i årene mellem 1100 og 1400.

Mange af disse flygtninge døde af sult, frøs ihjel eller druknede på Østersøen, men en del kom til Danmark og blev anbragt i lejre.

Her måtte de ikke have samkvem med danskere - men blev det nu også overholdt??

Og hvordan var livet i en sådan lejr?

Palle Petersen kan sætte ansigt på en del af de mennesker, der kom til Skovby - nogle af dem via Aarup.

 

Karsten Fledelius

Islam og kristendom - er islam en trussel?

Islam har udfordret kristendommen gennem 14 århundreder, og stadig har kristendommen de fleste tilhængere og er i dag verdens mest udbredte religion. Men islamismen som ideologi er en trussel mod de kristne som kulturelt og religiøst mindretal i de muslimske lande, og det i en grad som ikke er set siden 1000-tallet.  Samtidig er lslamismen en udfordring til demokratiet som samfundsorden, som den forkaster, samtidig med at den henviser til demokratiet og dele af dets værdigrundlag for at nedbryde de diktaturer, som hidtil i praksis har beskyttet de kristne. Foredraget diskuterer med baggrund i fortid og nutid, hvad vi kan stille op med den islamistiske trussel mod demokrati og kristendom.

Karsten Fledelius, kendt fra radio og TV, er lektor på Københavns universitet. Han er en levende og engageret foredragsholder og vil denne aften fortælle om kristendom og islam og det helt store, meget aktuelle spørgsmål:"Er islam en trussel mod det moderne vestlige samfund?"

 

Massoud Fouroozandeh

Den forbudte frelse

Massoud Fouroozandehs foredrag er hans personlige, dramatiske fortælling om, hvordan han som stor dreng var eliteelev på koranskolen i fødebyen Teheran i Iran, hvor hans far var en højtstående embedsmand under ayatollah Khomeinis styre. Som 15-årig flygtede han over de kurdiske bjerge med et ben i gips for at undgå martyrdøden i krigen mod Irak.

I Danmark, som er blevet Massouds foreløbige endestation, har han skullet kæmpe sig igennem. Først som politisk flygtning -  uden danskkundskaber overhovedet – over for mobning fra jævnaldrende danske racister og uvenlige og voldelige indvandrere fra andre kontinenter, senere som ambitiøs handelsmand i en fremmed kultur.

Efter den fysiske flugt fra Iran og kampen for at tilegne sig en fremmed kultur har Massoud foretaget endnu et kæmpe skridt ved at konvertere til kristendommen. Han har bestået teologisk embedseksamen og virker i dag som præst ved Sct. Hans Kirke i Odense.

 

Peter Borberg

Storm P. og hverdagens store humor

Peter Borbergs foredrag ”Storm P. og hverdagens store humor” handler om den humor, der tager livtag med samfundets ulighed, åbner vores øjne for de svage og som samtidig skænker en poetisk værdighed, der finder vej gennem latteren.

 

Marie-Louise Veber Paustian

Den frodige have – til pryd og nytte

En frodig have med blomstring hele året og hjemmedyrkede afgrøder er temaet for dette foredrag, der vil byde på masser af inspiration til haveejere, der vil have lidt mere ud af haven – til pryd og nytte.

 

Lene Kirkegaard

Skagensmalerne og deres kvindfolk

Kunstnerkolonien på Skagen rummede mange personligheder. Mændene var forrest i front, men eftertiden viste, at der var flere af kvinderne, der udfoldede store kunstneriske talenter. Anna Ancher blev en af de betydeligste malere i dansk kunst, mens andre kvindelige malere måtte stå i skyggen af deres mænd, som for eksempel Marie Krøyer. Tidsepoken omkring skagensmalerne er en historie krydret med mange gode historier, men også en beretning om det moderne gennembrud i kunsten og de nye strømninger ude fra Europa.

 

Claus Kolbe Nielsen

To år med Siriuspatruljen i Grønland

Slædepatruljen Sirius er en del af det danske militær.

Patruljen er en specialenhed underlagt Søværnet, der patruljerer med hundeslæde i Nordøstgrønland. Formålet er at håndhæve dansk suverænitet og overvåge den 16.000 km ubeboede kyststrækning. Patruljen består af 12 mand og ca. 80 hunde.

I vinterhalvåret patruljeres det enorme område med hundeslæde og om sommeren på fjordene med kutter. Patruljen har hovedbase på Daneborg, som er placeret på sydsiden af Wollaston Forland i Nordøstgrønland.

Claus Kolbe vil fortælle om de to år, han var en del af Siriuspatruljen, og det bliver en beretning om de 8.443 kilometer med hundeslæde, som skulle byde på store overraskelser.

 

Niels Arne Sørensen

Puslingelandet, der hyggede sig i smug? Den danske første verdenskrig

I Danmark står første verdenskrig i skyggen af anden verdenskrig. Det var krigen, Danmark (bortset fra Sønderjylland) slap for; der var blot tale om ”Torden i Syd” for at citere titlen fra første bind af Jacob Paludans store roman, Jørgen Stein, om tiden fra 1914 til begyndelsen af 1930’erne. Men for Danmark og danskerne var første verdenskrig meget mere end torden i syd; krigen greb fra første færd dybt ind i dagliglivet, økonomien og også det politiske liv. Det er foredragets hovedtema, men der trækkes også linjer frem i en diskussion af, om krigen også fik betydning for udviklingen af Danmark efter 1918.

Nils Arne Sørensen er professor i moderne historie på Syddansk Universitet og bl.a. forfatter af bogen Den store Krig: Europæernes første verdenskrig, Gads Forlag.

 

Else Marie Kristensen

Julen fortælles ind

Else Marie vil fortælle en perlerække af julens bedste historier - både dybsindige og muntre, ganske som vi kan huske dem fra vores barndom: Forførende stemningsfyldte og morsomme julefortællinger fyldt med begejstring, skuffelser, overtro og meget andet.  En skøn blanding af eventyrlige H.C. Andersen, altid langtidsholdbare Selma Lagerlöf og sjove folkeeventyr.

Marie Kristensen har i mange år fortalt historier for børn og voksne. Hun har brugt fortællingen i sit pædagogiske arbejde i daginstitutioner og i arbejdet med de yngste skolebørn. Mange børn på Højfyn kender hende som halvnissen, der vist nok er 151 år og har en masse historier inde i hoved. Else Marie er medlem af Odense Fortællekreds.

 

Freja Gry Børsting

500 års indvandring til Danmark

I dette foredrag vil museumsinspektør ved Immigrantmuseet, Freja Gry Børsting fortælle om indvandringen til Danmark. Om lovgivning, Struense og danskernes syn på ?de fremmede?. Om arbejdsindvandring, flygtninge og kærlighedsimmigranter.

Freja Gry Børsting er Cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturhistorie fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet med migrationshistorie siden 2006 og var en af hovedkræftere bag opbyningen af Immigrantmuseets permanente udstilling der åbnede i Farum i januar 2012. I dag arbejder Freja på museet som museumsinspektør.

Immigrantmuseet fortæller historien om 500 års indvandring i en række temaer fra mad til sprog, traditioner og mødet mellem kulturer. Immigrantmuseets besøgende står ansigt til ansigt med mennesket og den personlige historie om drømmen om et bedre liv, rigdom og sikkerhed i det fremmede. De ser, hvordan fremmede traditioner som juletræer og kartoffelmos for længst er blevet danske. Og de oplever hvordan Danmark og danskerne officielt og uofficielt har modtaget og tilpasset sig immigranter gennem tiden.

 

Troels Beck

El Camino: den klassiske vandrerute

El Camino er den klassiske vandrerute, hvor millioner af pilgrimme i mere end 1000 år har gået tværs over det nordlige Spanien.

Alle med samme formål for øje, byen Santiago de Compostella med katedralen, derhuser apostlen Jacobs grav.

Det er en katolsk tradition, men mange tager på den 700 km

lange tur af mange forskellige årsager, bl.a. for at vandre i spændende landskaber, at opleve middelalderbyerne på strækningen eller at møde pilgrimme fra store dele af verden.

Ikke alle vandrer hele den lange strækning, men vælger at starte midtvejs på ruten. Andre fravælger de primitive herberger, bor på bed & breakfast og små hoteller. Årligt tiltrækker pilgrimsruten

150.000 pilgrimme!

Strækningen fra Pyrenæerne igennem Pamplona, Astorga til Santiago

kaldes ”den franske rute”. Men katolikker fra hele Europa søger til Santiago.

Der  er ligeledes en interessant rute fra Portugal.

Her startes i den charmerende by Lissabon, går via den meget kendte pilgrimsby Fatima til Porto

og videre til Galicien.

Troels Beck, Skalbjerg har været vandreguide igennem de seneste ni år.

 

Lars Stück

23 års misbrug og vejen ud

En barndom fyldt med svigt, druk og vold.

En ungdom fyldt med stoffer og alkohol.

Et voksenliv, hvor Lars Stück overlevede i rendestenen.

- Til det liv jeg har fået mig i dag med snart 13 år uden at røre alkohol eller stoffer og mere end 100 foredrag bag mig, kommer I ind i en verden i ikke troede muligt, da jeg vil åbne mig fuldt ud for publikum og fortælle åbenhjertet hvordan det var for mig at overleve det helvede i 23 år og hvordan det var at komme ud af det og få mig et liv.

 

Henning Nielsen

Om at rejse i H.C. Andersens fodspor

H.C. Andersen rejste 31 gange til udlandet og tilbragte mere end ni år af sit liv i udlandet.  Henning Nielsen har rejst til alle de steder i 28 nuværende lande, hvor Andersen har været.  Han vil fortælle om nogle af de oplevelser, det har givet - og give ideer til, at man evt. selv prøver at rejse i Andersens fodspor.

Henning Nielsen er lektor.

 

Jørgen Hinke

Et spændende liv som lærer og kunstner

Jørgen Hinke, der er født og opvokset på Thurø, har beskæftiget sig med undervisning og kunst det meste af sit liv.

Jørgen Hinke var i sine unge dage formningslærer på Aarupskolen. Han boede på det tidspunkt sammen med sin kone, Else, som også er en meget anerkendt kunstner, i Skydebjerg gamle skole.

Jørgen Hinke er en ægte ildsjæl med en medlevende evne til at fortælle så intenst, at tilhørerne fra første færd inddrages i hans oplevelser. Store og små hændelser, morsomme, alvorlige - men aldrig ligegyldige.

En god fortæller med et lunt glimt i øjet.

Inden foredraget er der fernisering på malerier af Else og Jørgen Hinke.

 

Hans Jørgen Pedersen

Dasns identitet: Vort modersmål er dejligt

Hans Jørgen Petersen taler om det danske sprogs og den danske sangs betydning for vores identitet og nationalfølelse fra 1770 til 2015. Foredraget tager udgangspunkt i 1864, da helstaten blev afløst af nationalstaten. Foredraget vil også inddrage andre vigtige nationale symboler som f.eks. flaget og kongehuset fra Christian den 10. til Margrethe den 2. og i det hele taget behandle spørgsmålet: hvad vil det sige at være dansk? Hvad mener vi selv, og hvad mener udlændinge? Foredraget behandler også spørgsmålet om integration af indvandrere/nydanskere. Skal vi have et multietnisk samfund eller fastholde nationalstaten. Fællessang af centrale fædrelandssange indgår i foredraget.

 

Hans Jørgen Petersen, der er sønderjyde, er cand.mag. i dansk og tysk og har undervist på Sct. Knuds gymnasium i Odense fra 1972 til 2011 og desuden i en årrække undervist på SDU.

 

 

Saliha Marie Fetteh

Fanget i Irak i otte år

Saliha Marie Fetteh vil fortælle om sit liv. I 1986 giftede hun sig som 24-årig med en herboende irakisk flygtning. Hun konverterede til Islam og flyttede med sin mand til Irak. Her kunne Saliha Fettehs mand ikke klare sig, og han flygtede og efterlod sin kone i et land, hvor man skal have sin mands underskrift for at få udrejsetilladelse. Otte år i Irak gav hende en pragmatisk indstilling til integrationsproblemer i Danmark.

 

Saliha Fetteh, der nu er ekstern lektor, arabisk sprogfærdighed, ved SDU, vil i foredraget også give sit bud på, hvordan vi kan opnå en bedre integration i Danmark og undgå radikalisering af indvandrere.